Spillemandens D se

	作曲 : Svartsot
	En vår morgen, da solen stod højt,
	Til byen en spillemand kom,
	Han sat' sig og kigged' omkring,
	Og nu da skaren kom nærmere, begynt' han at spill'.
	Byens godtfolk, de dansed' og lo,
	Som fortryllet af musikkens klang,
	Men en karl, han spejded' en æske,
	En sølvdåse, som spillemanden, han prøved' at skul'.
	"Spelmand, spelmand, spelmand, si' vos, wa' do har I æ dås,
	Spelmand, spelmand, spelmand, vis no, wa' der æ I æ dås."
	Trods hans klager, rives dåsen fra hans hænder,
	Da låget løftes blev himlen så sort som den mørkest' nat,
	De meldt' aldrig, hvad de så, ikke en sjæl undslap.
	Den aften da solen gik ned,
	Lå byen så underligt stil'
	Den fremmede, han var Fanden selv,
	Og nu, da mørket frembrød, så begyndt' han at spil'
	Spillemandens dåse.
	Spillemandens dåse.

	zuò qǔ : Svartsot
	En v r morgen, da solen stod h jt,
	Til byen en spillemand kom,
	Han sat' sig og kigged' omkring,
	Og nu da skaren kom n rmere, begynt' han at spill'.
	Byens godtfolk, de dansed' og lo,
	Som fortryllet af musikkens klang,
	Men en karl, han spejded' en ske,
	En s lvd se, som spillemanden, han pr ved' at skul'.
	" Spelmand, spelmand, spelmand, si' vos, wa' do har I d s,
	Spelmand, spelmand, spelmand, vis no, wa' der I d s."
	Trods hans klager, rives d sen fra hans h nder,
	Da l get l ftes blev himlen s sort som den m rkest' nat,
	De meldt' aldrig, hvad de s, ikke en sj l undslap.
	Den aften da solen gik ned,
	L byen s underligt stil'
	Den fremmede, han var Fanden selv,
	Og nu, da m rket frembr d, s begyndt' han at spil'
	Spillemandens d se.
	Spillemandens d se.