| Song | Holdt ned af en Tjørn |
| Artist | Svartsot |
| Album | Maledictus Eris |
| Alle guds børn ræddes den, døden med mange navne | |
| Pestilens, farsot, digredøden raser | |
| Aldrig en krig eller hungersnød har haft os i deres favne | |
| Som soten knuger os nu - dommedagen varsler! | |
| Jeg er ikke en holden mand, men har, hvad jeg har nødig | |
| Aldrig var jeg ærekær, og aldrig uærbødig | |
| Jeg horede ej og drak kun lidt, forsyndelser var få | |
| Hvi gud så takker troskab med svig kan jeg ej forstå | |
| Alle guds børn ræddes den, døden med mange navne | |
| Pestilens, farsot, digredøden raser | |
| Aldrig en krig eller hungersnød har haft os i deres favne | |
| Som soten knuger os nu - dommedagen varsler! | |
| Det begyndte med en hosten, brækning kom derpå | |
| Mit bræk, det var rød af blod, og kræfterne var få | |
| Guds mærke på mit bryst, det blåligrøde sår | |
| Så kom der sorte blegner på min ryg og lår | |
| I søvnløse nætter kom kramperne i spjæt | |
| Andre gange ville pilskarpe stik vække mig med et sæt | |
| Smerterne blev til bylder i armhulen og skrævet | |
| Stinkende edder flød da bylderne var revnet | |
| Jeg brænder op mens en skælven lammer min krop | |
| Lægedom kan ej hjælpe, hverken salve eller kop | |
| Alting har en ende, og min tid er ved at udrinde | |
| Til gud var jeg altid huld, så hvi en ende som denne? | |
| Begravet med min bror, smidt ned i den kolde jord | |
| Ingen klokkens kimen, ingen mindeord | |
| Begravet med min søster - døden os alle høster | |
| Aldrig mere vil jeg kende trøst ved en kvindes bryst | |
| Der graves en grav til os, guds hjemkaldte børn | |
| Og når vores forbandede lig når dens rand, bliver vi holdt ned af en tjørn | |
| Holdt ned af en tjørn | |
| Det sortner nu... |
| Alle guds b rn r ddes den, d den med mange navne | |
| Pestilens, farsot, digred den raser | |
| Aldrig en krig eller hungersn d har haft os i deres favne | |
| Som soten knuger os nu dommedagen varsler! | |
| Jeg er ikke en holden mand, men har, hvad jeg har n dig | |
| Aldrig var jeg rek r, og aldrig u rb dig | |
| Jeg horede ej og drak kun lidt, forsyndelser var f | |
| Hvi gud s takker troskab med svig kan jeg ej forst | |
| Alle guds b rn r ddes den, d den med mange navne | |
| Pestilens, farsot, digred den raser | |
| Aldrig en krig eller hungersn d har haft os i deres favne | |
| Som soten knuger os nu dommedagen varsler! | |
| Det begyndte med en hosten, br kning kom derp | |
| Mit br k, det var r d af blod, og kr fterne var f | |
| Guds m rke p mit bryst, det bl ligr de s r | |
| S kom der sorte blegner p min ryg og l r | |
| I s vnl se n tter kom kramperne i spj t | |
| Andre gange ville pilskarpe stik v kke mig med et s t | |
| Smerterne blev til bylder i armhulen og skr vet | |
| Stinkende edder fl d da bylderne var revnet | |
| Jeg br nder op mens en sk lven lammer min krop | |
| L gedom kan ej hj lpe, hverken salve eller kop | |
| Alting har en ende, og min tid er ved at udrinde | |
| Til gud var jeg altid huld, s hvi en ende som denne? | |
| Begravet med min bror, smidt ned i den kolde jord | |
| Ingen klokkens kimen, ingen mindeord | |
| Begravet med min s ster d den os alle h ster | |
| Aldrig mere vil jeg kende tr st ved en kvindes bryst | |
| Der graves en grav til os, guds hjemkaldte b rn | |
| Og n r vores forbandede lig n r dens rand, bliver vi holdt ned af en tj rn | |
| Holdt ned af en tj rn | |
| Det sortner nu... |