Alting er faldet til ro | |
og snart står solen op igen | |
månens harmonikaskrig | |
dør langsomt hen | |
Herfra hvor vi står, | |
kan vi se os omkring - til alle sider | |
Det bevæger sig når vi går | |
det forandrer sig i alle tider. | |
Vi har talt sammen næsten hele natten | |
og her der er vi så gået i stå. | |
Rundt om ligger folk og sover | |
jeg ved ikke rigtigt, hvorhen vi skal gå. | |
Herfra hvor vi står, | |
kan vi se os omkring - til alle sider | |
Det bevæger sig når vi går | |
det forandrer sig i alle tider. | |
Det var en ven der tog afsted lidt før de andre, | |
og nu sir de han kom for langt ud. | |
Men når der ikke er nogen der kender retningen | |
så er der jo altid en eller anden fyr der må stå for skud | |
Herfra hvor vi står, | |
kan vi se os omkring - til alle sider | |
Det bevæger sig når vi går | |
det forandrer sig i alle tider. | |
Herfra hvor vi står, | |
kan vi se os omkring - til alle sider | |
Det bevæger sig når vi går | |
det forandrer sig i alle tider. |
Alting er faldet til ro | |
og snart st r solen op igen | |
m nens harmonikaskrig | |
d r langsomt hen | |
Herfra hvor vi st r, | |
kan vi se os omkring til alle sider | |
Det bev ger sig n r vi g r | |
det forandrer sig i alle tider. | |
Vi har talt sammen n sten hele natten | |
og her der er vi s g et i st. | |
Rundt om ligger folk og sover | |
jeg ved ikke rigtigt, hvorhen vi skal g. | |
Herfra hvor vi st r, | |
kan vi se os omkring til alle sider | |
Det bev ger sig n r vi g r | |
det forandrer sig i alle tider. | |
Det var en ven der tog afsted lidt f r de andre, | |
og nu sir de han kom for langt ud. | |
Men n r der ikke er nogen der kender retningen | |
s er der jo altid en eller anden fyr der m st for skud | |
Herfra hvor vi st r, | |
kan vi se os omkring til alle sider | |
Det bev ger sig n r vi g r | |
det forandrer sig i alle tider. | |
Herfra hvor vi st r, | |
kan vi se os omkring til alle sider | |
Det bev ger sig n r vi g r | |
det forandrer sig i alle tider. |
Alting er faldet til ro | |
og snart st r solen op igen | |
m nens harmonikaskrig | |
d r langsomt hen | |
Herfra hvor vi st r, | |
kan vi se os omkring til alle sider | |
Det bev ger sig n r vi g r | |
det forandrer sig i alle tider. | |
Vi har talt sammen n sten hele natten | |
og her der er vi s g et i st. | |
Rundt om ligger folk og sover | |
jeg ved ikke rigtigt, hvorhen vi skal g. | |
Herfra hvor vi st r, | |
kan vi se os omkring til alle sider | |
Det bev ger sig n r vi g r | |
det forandrer sig i alle tider. | |
Det var en ven der tog afsted lidt f r de andre, | |
og nu sir de han kom for langt ud. | |
Men n r der ikke er nogen der kender retningen | |
s er der jo altid en eller anden fyr der m st for skud | |
Herfra hvor vi st r, | |
kan vi se os omkring til alle sider | |
Det bev ger sig n r vi g r | |
det forandrer sig i alle tider. | |
Herfra hvor vi st r, | |
kan vi se os omkring til alle sider | |
Det bev ger sig n r vi g r | |
det forandrer sig i alle tider. |