作曲 : C Telling/R. Mogensen Vi gik igennem Regnskabets Time For at nå til Den Anden Verden Yo yo Jeg prøver ikke at spille vigtig - jeg føler bare pligt ti’ At gøre det, jeg mener er rigtig’ Jeg beklager - desværre bevæger jeg mig uforsigtigt Så folk bli’r chokered’, når mine ideer formerer Sig til det ekstreme - det er Clemens - problemet Barnet der aldrig passed’ ind i systemet Jeg hører ikke til her - har set nok, jeg behøver ikke at se mer’ Jeg skrider - jeg må - jeg skal nå vider’ Men jeg bli’r holdt tilbage af mine grå sider Det er rå tider - mine åndelige brødre kalder det en kold tid Mentalt har jeg udviklet mig til en voldsbride Det er mit forsvar - følelser gør dig sårbar Jeg slår hårdt, når mine slår fra Har set mere end din ****in’ morfar For jeg færdes tæt på kanten - lader mig ikke præge af janten Et liv er som at vandre på knive - jeg foretrak at danse I en verden af rim - det er min stil - min fristil Præger mig - jeg blærer mig, selv når jeg er i civil Jeg selv troede bare, det var fantasispil Men nu overta’r det mig - jeg er ramt let På grænsen til galskab som Hamlet Flygter til stedet, hvor det ikke er skamfuldt at være skamplet I kalder det mentalt fravær Men mit syn er det eneste, der skiller mig fra jer - og det jeg ser Nutildags - vækker ubehag Så yo, jeg vil altid være utilfreds Så længe min natur skal hold’s under kontrol Står jeg tilbage med en uhørt, undertrykt, fanden i voldsk Del af mig selv - ham der er klar til at slå ihjel Ham der ikk’ kan gi’ en skid for noget som helst For meget gjorde ham ligeglad - han blev skabt af massemedier Opdraget af lig’så meget sygt, som du har set i TV og På computerskærmen, på gaden, aviser, biffen, tegneserier Det er ham, du lærer at kende, når du møder mig på CD’er Han er en hård mand - men yo, det er sådan At jo større et udtryk man er, des flere indtryk får man Og jeg har svært ved at se, hvordan jeg skal ku’ rumme fler’ Så jeg ber MC’er, lad vær’ at dumme jer Det kan hurtigt komme til at se slemt ud I et tankeløst sekund begår han brud på det 5. bud Formuleret af den glemte gud, men yo - **** det Han hører kun til i den anden verden, det kan du nok se Den anden verden - mit tilflugtssted Det er sørgeligt at se, hvor mange der vil flygte med Fra et luksuriøst liv i elendighed Gi’ os lidt fred – jo, tak for venlighed’n Den anden verden – mit tilflugtssted Det er sørgeligt at se, hvor mange der vil flygte med Fra et luksuriøst liv i elendighed Gi’ mig lidt fred – jo, tak for venlighed’n Jo mer jeg indser - des mindre gi’r det mening Skovbrand, tøndedumpning, forurening Biludstødning, industriaffald, giftig kunstgødning Store dele af det vi spilder, symboliseres med et dødningeho’d - hele bygninger farvet sorte af sod Hvor meget bly og kviksølv har jeg i blod’t - er mængden groet? Sjældne dyrs skind er ligemed eksklusiv mode Facts der får mig til at miste mit livsmod Og jeg har ellers masser af tid til gode Må råde bod på det rod - findes der en metode? Mit ho’d bli’r tunger’ og tunger’ Jeg ser uskyldige unger bukke under for hunger Skolebørn skudt ned på åben gade - krig, blodbad Alt det skade had kan efterlade Hvad med fred? - jeg er nød’ til at være ligeglad For de vil ha’ mig til at reagere i vrede En vred ung mand sat under hård disciplin og pin’ Kan meget nemt gøres til dræbermaskin’ En marionetdukke klar til at slukke Lyset for enhver - ingen er udelukket Det eneste, dét kræver er fjendebilleder Så de lyver - digter historier der vildleder Uden fjender er der ikke brug for supermagt og hære Hvad er USAs militær værd uden trusler fra USSR? På grund af kemiske våben vil de bombe Irak Jeg hørte ikke nogen tale om at bombe Chirac Jeg forstår ikke skævheden i nutiden Somme tider ville jeg ønske, jeg var lykkelig uvidend’ For hvad kan jeg gøre? - Sidde her bag lukkede døre Jeg kan ikke fuldføre det, min indre sandhed siger jeg bør - gøre oprør - for der følger ofre med opgør Min plus andres eksistens vil ophøre Det er ikke nogen løsning - så der er stadig konflikt Stadig samme mine trukket i mit unge ansigt 3 amerikanske vismænd fortalte, at de hørte jorden græde Lig’som jeg da jeg landed’ det her sted Selv min mor led - jeg prøvede at fortælle hende, at jeg ikke var rede Men ku’ kun tale som en spæd: græd og græd Men jeg er min fars sæd - så jeg blev hård som stål - det næste led i kæden Klar til at ta’ afsked - fløj fra reden Havnede i informationstiden - et samfund de kaldte velfærd Men er her velvære og hvad med selvværd? Har man overhovedet følelser i en polstret verden? Kan man føle lykken uden at kende til smerten? Vi er forkælede dermed skrøbelige som prinsessen på ærten Småproblemer bliver store, hvis man ikke er blevet hærdet Og her er ikke så meget surt til at ta’ alt det søde Livet bliver mindre intenst når det er så nemt at skaffe føde Hvem nutildags sætter pris på det daglige brød? Markernes afgrøde og dem der døde for at gi’ os kød Vi smider overskud ud, mens u-lande lider nød Det er spyt på den glød, der holder mig i stødet Pletter på min samvittighed - sku’ jeg være nede? Ah-ah - ha-ha jeg er skredet