Ka du høre hende synge Jay Hun var 10 år gammel, da hun skriftede skole igen 3. gang på 2 år - det var rutine for hende Og hun vidste udmærket godt hvad der ventede hende, da hun tog hjemmefra. Det samme show, det samme had, de samme kommentarer Hun var klassens tykke pige - skolen var et helvede Hun legede altid kun de samme lege og havde altid kun sig selv med Ledte efter lidt medvind - men valgte hurtigt at give op Hun lærte at hade sig selv, sit ansigt og sin krop Løj sig syg fra skole, frygtede timerne, pjækkede fra dem Hun var bange - græd sig selv i søvn hver aften Og hendes mor var ligeglad - når hun, en sjælden gang var hjemme. Hun var den mindste af fire - man lagde sjældent mærke til hende Stedfaderen drak og havde han mulighed for det Fik hun en lussing eller to, men kun når mor ikke så det Så du kunne finde hende på blokkens legepads, sønderknust på en gynge Og når du lyttede godt efter, kunne du høre hende synge... La,la,la... Kan du høre hende synge? La,la,la... Kan du høre hende synge? Nik Og hun var til en privatfest - en fucked up en af slagsen Forvirret, fortvivlet, kunne aldrig finde takten Men hun følte sig ganske lykkelig, når hun var fuld og hun endte, som altid, med at drikke sig selv omkuld bedøvet af booze, halvnøgen i en seng Og en drenge ved siden af hende, fordi døren stod på klem. Hun var så træt, at hun ikke magtede at gøre modstand Lukkede bare øjnene, tænkte på noget andet. Tænkte på sin drøm om at blive sanger i et band. Om at være på forsiden af blade og have masser af fans Men efteråret kom, hun blev gravid, hun var ligeglad. Folk pegede fingre ad hende og råbte af hende på gaden Og ensomme mænd besøgte hende - flere og flere Hun skulle have råd til sprut, stoffer, babytøj og bleer. Men man tog barnet fra hende og hun tænkte: "Lad bare helvede begynde" Og man kunne høre hende synge... La,la,la... Kan du høre hende synge? La,la,la... Kan du høre hende synge? Nu skriver hun digte om lys og mørke, men mest om mørke Og hun råber om hjælp, men ingen hører det Hun står ude foran Hovedbanegården Det sner, hun er på vej hjem, det er tidlig morgen Hun sætter sin yndlingsplade på sin pladespiller Alene på sit værelse med en håndfuld sovepiller Hun lukker øjnene og hun er klar Hvisker til englene " kom og ta mig væk herfra" Hun kigger sig i spejlet og hun græder ligt Forbander den kærlighed, som hun aldrig fik Nogen hamrer på døren, men hun hører ingenting Glæder sig bare til det sted hun skal hen og du kan høre hende synge La,la,la... Kan du høre hende synge? La,la,la... Kan du høre hende synge? Han ånder lettet op, da lægen fortæller at hun har det bedre. I 12 timer har han ikke flyttet sig nogen steder. Han har ventet på at se hende åbne øjnene igen Efter han fandt hende, kold og livløs i hendes seng Hun husker ikke meget og hun kan knap nok kende ham Han smiler bare og kysser hende på panden en enkelt gang Han har altid elsket hende - men gjorde aldrig noget ved det Og hun har været for langt ude, til overhovedet at kunne se det Men da han tager hendes hånd og aer hendes hår forsigtigt Er der noget der siger hende, at det her kunne være rigtigt Hun er her stadig - og hun er ikke længre bange Hun lukker øjnene, glad for at nogen hørte hendes sang La,la,la... Kan du høre hende synge? La,la,la... Kan du høre hende synge?